Sådan rengører du dine polerpads undervejs i poleringen
Når du polerer bilen vil du skulle benytte én eller flere polerpads. Når du har kørt med din polerpad, vil du med tiden opleve at den ikke tager helt så godt fat som til at starte med.
Det er fordi der ophober sig rester af polermiddel i din polerpad, samt at den bliver varm.
Resterne af polermiddel skal du have renset af undervejs.
Den nemmeste og billigste måde at gøre dette på er via en børste.
Du tager simpelthen børsten, der har korte stive børstehår og tager så polermaskinen i hånden – vender den om – og så børster du forsigtigt rester af polermiddel af.
Er der meget kan du gøre det at du forsigtigt holder børsten ned mod polerskiven, samtidig med at du starter polermaskinen. Det er hurtigt og effektivt.
Herefter er den klar til nyt polermiddel og videre bearbejdening af bilen.
Prisen?
Kun ca. 40 kr.
Du finder polerpadbørsten her>>
PS: Et godt tip er at gøre det lidt væk fra bilen, da der eller vil komme rester af polerstøv på bilen.
LÆS OGSÅ: Guide til valg af polerskive
Andre metoder til rengøring af polerpads
Den hurtige og professionelle variant
Har du en kompressor til rådighed kan du med fordel blæse skiverne rene.
Enten med en almindelig blæsepistol eller f.eks. en tornador.
Det er lidt mere avanceret – men til gengæld er det et lidt bedre resultatet, du får ud af det.
Hvad med slutrengøring af Polerpads
Når du er færdig med at polere børster du dem grundigt af og lægger dem i blød i noget lunkent vand. Kort tid efter kan du tage dem op og massere det resterende polermiddel ud af polerpadden, for så at lade dem tørre.
Tørringen tager lidt tid, men kan fremskyndes ved at presse mest muligt vand ud af dem og efter tørre dem med luftpistol eller tornador.
Så er de klar til næste gang du skal bruge dem.
LÆS OGSÅ: Typiske misforståelser ved polering
0 kommentarer